Hårfjerningscreme: virker det, og er det sikkert?

Du har sikkert set hårfjerningscreme i butikken og spekuleret på, om den virker lige så godt, som den lover — glat hud på få minutter, uden barberskrammer og uden den stikkende fornemmelse fra voksning. I denne guide gennemgår vi, hvad der faktisk sker, når du smører cremen ud over huden, hvor sikkert det er, og hvor længe resultatet holder sammenlignet med voks til hårfjerning.

Vi vil være helt ærlige med dig fra start. Laserharfjerning.dk fører i øjeblikket ikke hårfjerningscreme i vores anbefalede sortiment. Ingen af de forhandlere, vi samarbejder med, sælger cremeprodukter — de er specialiseret i voks. Det betyder ikke, at vi ikke kan hjælpe dig med at forstå cremen. Det betyder bare, at når du er klar til at handle, peger vi dig i stedet mod vores test af voks-startsæt eller viser dig, hvordan du bruger voks derhjemme — vores verificerede og mere holdbare alternativ.

Sådan virker hårfjerningscreme

Hårfjerningscreme, også kaldet depilatorcreme, hører til gruppen af kemiske hårfjerningsmidler. I modsætning til voks og barbering fjerner cremen ikke håret mekanisk — den opløser det.

Det aktive stof er som regel en thioglycolatforbindelse, for eksempel kalciumthioglycolat, blandet med et alkalisk stof som kalciumhydroxid. Sammen hæver de pH-værdien i cremen til omkring 12 til 13. Ved den pH bryder thioglycolatet de svovlbroer, der binder keratinet i håret sammen og normalt gør det stærkt og elastisk.

Når svovlbroerne brydes op, bliver hårskaftet blødt og strukturelt ustabilt. Efter det tidsrum, producenten angiver — typisk fem til ti minutter — kan du tørre eller skrabe håret af med den medfølgende spartel, uden at det gør ondt, fordi håret ikke trækkes ud af hårsækken. Det er også derfor, cremen ikke virker som voks: håret brydes ned ved hudoverfladen, mens roden bliver siddende under huden.

Ifølge en gennemgang i det dermatologiske fagtidsskrift Skin Therapy Letter er huden generelt mindre modtagelig over for de samme stoffer, fordi den indeholder færre af de svovlbroer, cremen angriber. Det er en del af forklaringen på, hvorfor cremen kan opløse håret uden at skade huden markant — så længe du overholder den anbefalede virkningstid.

Miljøstyrelsen beskriver på deres faktaark om hårfjerningscreme og -skum, at produkterne opløser hårene lige under hudens overflade, og at tidsangivelsen i brugsanvisningen regnes fra det tidspunkt, du begynder at påføre cremen — ikke fra du er færdig med hele området. Det er en detalje, mange overser, og som kan gøre en reel forskel for, hvor skånsomt resultatet bliver.

Er det sikkert for huden?

Kort svar: ja, for de fleste, men kun hvis du følger anvisningen til punkt og prikke. Hårfjerningscreme er ikke uden risiko, og det er værd at kende risikoen, før du smører den ud over et stort område.

Lugt er det første, mange bemærker. Thioglycolat har en karakteristisk, svovlagtig lugt, som Cleveland Clinic beskriver som “lugten af rådne æg”. Det er ikke farligt, men det er en del af oplevelsen, du bør være forberedt på, især hvis du bruger cremen i et lille, dårligt udluftet badeværelse.

Irritation og kemiske forbrændinger er den reelle risiko. Efterlader du cremen på huden længere end anvist, kan de ætsende stoffer give alt fra rødme til egentlige forbrændinger af første til tredje grad, ifølge Cleveland Clinic. Skin Therapy Letter angiver desuden, at irritativ kontaktdermatitis forekommer hos mellem én og fem procent af brugerne, primært på grund af cremens høje pH-værdi, mens egentlige allergiske reaktioner er sjældnere.

Patch-test altid først. Både Miljøstyrelsen og de dermatologiske kilder anbefaler, at du tester produktet på et lille, afgrænset område — for eksempel indersiden af underarmen — og venter mindst 24 timer, før du bruger det på et større område. Miljøstyrelsen understreger desuden, at testen desværre ikke er en garanti, og at den bør gentages, hver gang du tager produktet i brug, også selvom du har brugt samme creme før uden problemer.

Hvem bør undgå det? Har du eksem, rosacea, psoriasis, solskoldet hud eller åbne sår, bør du holde dig fra hårfjerningscreme, indtil huden er rask igen. Det samme gælder, hvis du for nylig har brugt retinol eller andre hudfornyende produkter, som gør huden mere sårbar over for de ætsende stoffer i cremen. Er du i tvivl om, hvorvidt voksning er mere skånsomt for netop din hudtype, er det værd at læse vores guide, før du beslutter dig for en metode.

Creme eller voks — hvad er forskellen?

Det ærlige svar er, at creme og voks løser forskellige problemer, og at det ene ikke bare er en billigere eller hurtigere udgave af det andet.

Hårfjerningscreme fjerner håret ved hudoverfladen. Den bryder hårets keratin ned, lige der hvor håret stikker ud af huden, men roden bliver siddende i hårsækken. Det gør processen smertefri — der er ingen ryk, ingen nålestik-fornemmelse — men det betyder også, at håret vokser hurtigt tilbage. Skin Therapy Letter angiver, at resultatet typisk holder op til ti dage, og Den Store Danske beskriver da også kemiske hårfjerningsmidler som en metode, der “opløser håret og virker på kortere sigt” sammenlignet med metoder, der fjerner håret fra roden.

Voks trækker håret op med roden. Fordi hele hårsækken tømmes, tager det typisk to til fire uger, før håret vokser synligt tilbage — markant længere end creme. Det gør ondt mere end creme, fordi håret rives løs, men til gengæld holder resultatet ugevis snarere end dage. Vi har gennemgået forskellen i detaljer i vores test af voks-startsæt til hårfjerning, hvis du vil se, hvad der reelt adskiller de forskellige sæt.

Her er den korte version, hvis du skal vælge:

• Vælg creme, hvis du prioriterer smertefri hårfjerning og ikke er generet af at skulle gentage processen hver anden til tredje dag.
• Vælg voks, hvis du hellere vil investere lidt mere ubehag i selve behandlingen for at få uger i stedet for dage med glat hud.

Vi vil være ærlige om, at vi ikke sælger creme — ingen af de forhandlere, vi samarbejder med, fører produktet. Det er ikke, fordi vi mener, creme er et dårligt valg i sig selv; det er simpelthen ikke et sortiment, vi kan stå inde for at anbefale konkrete produkter i, fordi vi ikke har testet noget. Voks er derimod det, vi rent faktisk har gennemgået i praksis, og hvis holdbarhed betyder mere for dig end smertefrihed, er vores klare anbefaling at starte med et voks-startsæt frem for creme. Er du stadig i tvivl om, hvilken metode der passer bedst til din hud og hverdag, kan vores sammenligning af voksning, epilering og IPL hjælpe dig videre.

Praktiske tips

Vælger du alligevel at prøve hårfjerningscreme, er her de vigtigste greb, der gør forskellen mellem et godt og et ubehageligt resultat.

• Patch-test 24 timer før. Smør en lille smule creme på indersiden af underarmen, og vent mindst et døgn. Reagerer huden slet ikke, kan du gå videre til det egentlige område. Reagerer den med rødme, kløe eller svie, skal du ikke bruge produktet.
• Vask og tør huden først. Creme, sved og kropspleje kan påvirke, hvor jævnt cremen virker. Rens huden, og lad den tørre helt, før du påfører hårfjerningscremen.
• Følg tiden nøjagtigt. Sæt en timer. Tiden regnes fra det øjeblik, du begynder at smøre cremen ud, ikke fra du er færdig med hele området. Lad aldrig cremen sidde længere end anvist, uanset hvor lidt hår der er tilbage.
• Skrab forsigtigt med den medfølgende spartel. Brug ikke negle eller andre skarpe genstande. Skrab i hårets vækstretning for det mest skånsomme resultat.
• Skyl grundigt med lunkent vand. Fortsæt til huden føles helt ren, uden det fedtede lag, cremen efterlader. Undgå varmt vand, som kan forstærke irritation på nyfølsom hud.
• Vent mindst 48 timer mellem behandlinger. Huden skal have tid til at komme sig, før du udsætter den for samme kemiske proces igen.
• Undgå parfumerede produkter bagefter. Huden er ekstra sart lige efter, og parfume eller alkohol i kropspleje kan forstærke irritation.
• Stop og skyl med det samme, hvis det svier. En brændende fornemmelse er ikke normalt og betyder, at du skal fjerne cremen omgående, uanset hvor lang tid der er gået.

Er du mere til en metode, der holder længere, uden at du skal genbesøge samme rutine hver tredje dag, har vi en fuld trin-for-trin-gennemgang af sådan bruger du voks til hårfjerning derhjemme.

Ofte stillede spørgsmål

Lugter hårfjerningscreme?

Ja. Thioglycolat, det aktive stof i de fleste cremer, har en tydelig, svovlagtig lugt, som mange sammenligner med rådne æg. Lugten forsvinder, når du skyller huden grundigt efter brug, men den er en del af oplevelsen, mens cremen virker.

Kan man bruge hårfjerningscreme i ansigtet eller på intime områder?

Kun hvis produktet specifikt er godkendt til de områder. Huden i ansigtet og på intime områder er tyndere og mere følsom end på ben og arme, og de generelle cremer til krop er ofte for kraftige der. Brug altid et produkt, der udtrykkeligt er beregnet til det følsomme område, og patch-test som altid først.

Hvor ofte skal man bruge hårfjerningscreme for at holde huden glat?

Fordi cremen kun fjerner håret ved hudoverfladen og ikke roden, vokser håret typisk synligt tilbage inden for en uge, og du skal ofte gentage processen hver tredje til tiende dag afhængigt af din hårvækst. Det er markant hyppigere end voks, hvor resultatet holder to til fire uger.

Er hårfjerningscreme usundt?

Ikke i sig selv, hvis du følger brugsanvisningen. Risikoen ligger i overskredet virkningstid — de ætsende stoffer kan give alt fra rødme til kemiske forbrændinger, hvis cremen sidder for længe på huden. Følger du tiden nøjagtigt og patch-tester først, er risikoen for de fleste lav.

Hvorfor sælger Laserharfjerning.dk ikke hårfjerningscreme?

Fordi ingen af de forhandlere, vi samarbejder med, fører produktet. Vores sortiment er bygget op omkring voks, og vi vil hellere være ærlige om det, end at foregive en produktdækning, vi ikke reelt kan stå inde for. Vil du have et hårfjerningsprodukt, vi faktisk har gennemgået, er vores test af voks-startsæt det bedste sted at starte.

Er Veet det samme som hårfjerningscreme generelt?

Veet er det mest kendte mærke inden for hårfjerningscreme og sælger flere varianter til krop, ansigt og følsomme områder. Den grundlæggende kemi — thioglycolat, der bryder keratinets svovlbroer ned — er den samme på tværs af mærker, selvom parfume, konsistens og pH kan variere lidt fra produkt til produkt.

Kan man blive allergisk over for hårfjerningscreme?

Ja, selvom det ifølge dermatologiske kilder er sjældnere end almindelig irritation. De fleste reaktioner er irritativ kontaktdermatitis forårsaget af cremens høje pH-værdi snarere end en egentlig allergi. Får du vedvarende rødme, kløe eller udslæt mere end et døgn efter brug, bør du stoppe med produktet og kontakte din læge.

Kort sagt: hårfjerningscreme er en reel, videnskabeligt veldokumenteret metode til hårfjerning, men den er hurtigere at bruge, end den er holdbar. Vil du have et produkt, vi faktisk har testet og kan stå inde for, er vores gennemgang af voks-startsæt til hårfjerning det naturlige næste skridt, og guiden til at bruge voks derhjemme tager dig igennem hele processen trin for trin. Er du stadig i tvivl om, hvilken metode der passer bedst til din hud og hverdag, samler vores sammenligning af voksning, epilering og IPL fordele og ulemper ved alle tre. Og vil du forstå, hvad alternativet til det hele egentlig er, kan du læse vores gennemgang af, hvordan laserhårfjerning virker, og hvad det koster derhjemme. 🙂